Praktikant som management consultant

Brænder du for at prøve kræfter med konsulentbranchen? Synes du, at strategi, optimering og forandring lyder spændende? Og har du lyst til at udfordre dig selv i en spændende virksomhed i vækst, med mulighed for at sætte dit aftryk på de sektorer vi arbejder med?
Om jobbet

Hos Kouno er vi lige nu på jagt efter 1-2 praktikanter til vores team i perioden februar 2019 – juni 2019. Som praktikant hos Kouno vil du få mulighed for at prøve kræfter med mange mange typer af opgaver og få kendskab til forskellige aspekter af konsulentbranchen. Opgaverne varierer fra dataindsamling til analyse, formidling og præsentation af resultater. Du lærer at forstå og tackle udfordringer, opstille løsningsforslag og omsætte dem til konkrete gevinster, der skal drive positiv forandring hos forsyningsselskaber.

Du får mulighed for at få et indblik i den danske forsyningssektor, en sektor under hastig udvikling, og som i stigende grad er underlagt regulering og krav om effektivisering. Vores kunder er bl.a. varme-, affalds- og spildevandsselskaber, og vores rådgivning dækker eksempelvis fra økonomiske analyser og asset management til strategi- og forandringsprojekter.

Vores mål er at sætte vores præg på forsyningssektoren gennem vores rådgivning inden for strategi, optimering og forandring – og du får mulighed for at hjælpe os med at drive den udvikling.

Som praktikant vil du komme til at samarbejde tæt med vores konsulenter på tværs af forskellige projekter, og du får mulighed for at teste teori af i praksis og at opbygge nye kompetencer. For at sikre din udvikling, får du tildelt en mentor, som følger dig og giver feedback undervejs i

Du får mulighed for…
  • at prøve kræfter med konsulentbranchen
  • at indgå i et mindre, ambitiøst team i udvikling
  • at få et stort ansvar og plads til udvikling og læring
  • at arbejde med forskellige projekter fra strategi og optimering til forandring
  • faglig og personlig udvikling i et planlagt praktikforløb
  • at tjene 3.500 kr. om måneden som supplement til SU
Om dig

Du har en baggrund inden for business and social sciences (fx oecon, cand.merc., statskundskab, mv.), er ambitiøs og har mod på at arbejde med mange forskellige typer af opgaver. Vores forventninger til dig er…:

At du …
  • har en bachelorgrad og skal starte eller er i gang med din kandidatgrad
  • har opnået gode resultater (fagligt og/eller erhvervsmæssigt)
  • kan formidle komplekst materiale kort og præcist
  • arbejder resultatorienteret og selvstændigt og ikke mindst har et stort drive
  • har stærke analytiske evner og hurtigt kan tilegne dig ny viden
  • er vant til at håndtere data i fx Excel, Stata, mv. (ikke et krav)
  • kan arbejde med flere projekter samtidigt og levere som aftalt og til deadline
Sådan søger du

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jens Højberg, tlf. 2196 2145. Du bedes sende din ansøgning vedlagt CV og karakterer til jhoejberg@kouno.dk senest den 28.09.2018. Samtaler vil blive afholdt løbende med mulighed for aftale om ansættelse.

Om Kouno:

Kouno er et mindre konsulenthus i vækst. Vi rådgiver primært inden for anlægstunge sektorer såsom forsyning, almen bolig, transport og kommunernes teknik og miljø-område. Vores kunder er fx varme-, spilde-vands- og affaldsselskaber samt kommuner. Vi har indgående kendskab til sektorernes udfordringer og arbejder med spændende, innovative projekter inden for strategi, optimering og forandring. Vores rådgivning tager ofte afsæt i forretning og økonomi, når vi designer nye, sammenhængende løsninger, der skaber resultater for vores kunder.