Asset management: Risikostyring

Forsyningsselskaber står overfor en række udfordringer. En af disse udfordringer følger af den regulering, som vand- og spildevandsselskaber er underlagt. Øget fokus på regulering af alle omkostninger i selskaberne betyder, at selskabets medarbejdere på tværs af drift, projekt og økonomi skal have en tæt dialog om, hvordan de bedst håndterer deres ressourcer samt hvordan de styrer og prioriterer deres anlæg. Det betyder, at selskaber skal skabe en fælles forståelse af. hvad reguleringen betyder og afledt af det, hvordan de får skabt en forandring, så selskaberne i højere grad får et fælles grundlag at træffe beslutninger ud fra.

​

Kouno har designet og implementeret et asset management projekt hos et spildevandsselskab, der adresserer disse udfordringer ved at bringe selskabets data i anvendelse til at træffe nye beslutninger. Forløbet resulterede i design, opsætning og forankring af fire analyser, der bidrager til at skabe et bedre beslutningsgrundlag for selskabet, når de planlægger drift, vedligehold og investeringer. Denne blogpost er den første af i alt fire blogposts, der præsenterer resultater og gevinster fra analyserne. Første blogpost omhandler risiko for pumpestationer.

​

Forsyningsselskaber har store mængder data til rådighed, der indsamles fra selskabers anlæg – pumper, renseanlæg, transformere, produktions- og distributionsanlæg. Data kan analyseres og anvendes til at skabe overblik, styring og bedre beslutningsgrundlag for forsyningsselskaber, når de skal planlægge drift, vedligehold og investeringer.

Dette var også tilfældet for det spildevandsselskab, som Kouno i løbet af 2017 har hjulpet med at gennemføre et asset management projekt med fokus på anvendelse af selskabets data. Projektet tog udgangspunkt i en analyse af it-infrastruktur og data for at kortlægge, hvilke data selskabet havde mulighed for at bruge til videre analyser og hvor der evt. var behov for nye data, -registreringer og -bearbejdning.

​

Resultatet af analysen blev, at Kouno i fællesskab med selskabets medarbejdere designede fire udvalgte analyser. Disse blev opsat som dynamiske rapporter i et business intelligence modul, så selskabets medarbejdere let kan tilgå analysen. Alle analyserne er taget i brug, og der er afholdt et kompetenceopbyggende forløb, med fokus på forankring af analyserne, der nu indgår som en del selskabets tilgang til håndtering af anlæg – med afsæt i data. Denne blogpost er den første af i alt fire blogposts, der præsenterer resultater og gevinster fra analyserne. Første blogpost omhandler et risikokort for pumpestationer.

​

De fire designede analyser er:
​

1. Risikokort pumpestationer
2. Alarmanalyse pumpestationer
3. Ledningsrenovering
4. Uvedkommende vand
   ​

​

Tilstand

Til vurdering af tilstanden for pumpestationer valgte medarbejderne at anvende følgende data fra SRO, GIS og indtastede statiske data:

​

De udvalgte områder, der indgår i analysen af tilstand består af:

​

1. ​Alder: Alder på pumpestationer registreret i ledningsregistreringssystemet og anvendes som indikator for, hvor slidt pumpestationen er.
2. ​Alarmscore: Alarmer på pumpestationer er registeret i SRO. På baggrund heraf er der konstrueret en samlet score for alle anlæg alarmer på en pumpestation, der angiver antallet og kritikaliteten af alarmer på en pumpestation i en periode på tre måneder. Antal alarmer og kritiskalitet af alarmer angiver som indikator på dårlig tilstand.
3. ​Tilstand: Tilstand af pumpestationer er en vurdering foretaget af driftsfolk hos selskabet, der årligt noteres i et regneark.
4. ​Systemtype: Systemtype er registreret i ledningsregistreringssystemet og angiver systemtype – fælles eller separat – som pumpestationen er placeret i. Et fællessystem indeholder mere skidt og resulterer derfor i mange udfald og høj grad af slid.
5. ​Forskel i driftstid: Driftstider er registreret i SRO og angiver driftstid på pumperne i en pumpestation, der kører alternerende drift. Stor forskel i driftstiderne mellem pumperne i pumpestationen indikerer, at en pumpe ikke kører som forventet, og dermed pumpestationens tilstand ikke er optimal.

Konsekvens

Til vurdering af konsekvensen for pumpestationer valgte medarbejderne at anvende følgende data fra SRO, ledningsregistrering og indtastede statiske data:

​

1. Vandmængder: Vandmængde er registeret i SRO enten som målt data eller som beregnet data ud fra vandhastighed og driftstid. Jo mere vand, der løber igennem pumpestationen, desto større konsekvenser følger af et nedbrud, der potentielt forårsager oversvømmelse og skade.
2. Bassin og overløb: Bassiner og overløb er registeret i ledningsregistreringssystemet. Tilstedeværelsen af bassiner og overløb ved pumpestationen mindsker konsekvenser af et nedbrud, idet vandet til en vis grad kan opsamles og føres bort.
3. Recipient: Recipienters sårbarhed vurderes af medarbejdere og er derved statisk indtastede data. Hvis recipienten er sårbar, så er konsekvenserne ved et nedbrud større.
4. Arbejdsmiljø: Vurdering af pumpestationers arbejdsmiljø foretages af medarbejdere og er ligeledes statisk indtastede data. Hvis pumpestationen har dårlige arbejdsforhold, nedsænket eller dårlig adgangsforhold for medarbejdere, øger det konsekvenser ved nedbrud, der kan kræve flere driftsfolk for udbedring af fejl.

Analysen præsenteres i en samlet rapport, der viser pumpestationernes samlede risikoscorer på de enkelte parametre fordelt på tilstand og konsekvens. Det giver driftsfolkene input til hvor de skal fokusere deres indsatser.​

Resultat

De udarbejdede rapporter giver selskabet mulighed for at analysere og omsætte mange tusinde data til konkrete resultater i løbet af kort tid. Dynamisk opsætning af rapporten betyder, at ændringer i data løbende registreres og vises i rapporten, der dermed giver et aktuelt billede af, hvordan risiko fordeler sig på pumpestationerne.

​

Projektet har givet selskabet mulighed for at realisere flere gevinster:

​

• Bedre, differentieret planlægning af drift og vedligehold: Medarbejderne får et fælles grundlag at drøfte indsatser for pumpestationer ud fra. Klarhed over fordelingen af anlæg med lav konsekvens og tilstand gør det muligt at differentiere drift- og vedligeholdelsesplanlægning, så nogle anlæg fremover håndteres som havaribaseret vedligehold, mens kritiske pumpestationer med høj konsekvens kan følges tæt med fokus på forebyggende vedligehold. Det reducerer risiko for nedbrud, udfald og udkald til pumpestationerne og frigiver ressourcer til andre, vigtige opgaver.
• Koordinering: Kendskab til tilstand og konsekvenser for pumpestationer gør det lettere for drifts- projekt og økonomiafdelinger i fællesskab at fastsætte budgetter og mål, så ressourcerne anvendes og prioriteres de områder, hvor behovet er størst.

• Servicemål: Det bliver muligt at opstille servicemål for drift og vedligehold af pumpestationer, når datagrundlaget er på plads, så man i højere grad kan følge udviklinger i tilstand og konsekvens på tværs af pumpestationerne.
• Investeringsplanlægning: Ud fra en risikovurdering, kan ressourcer prioriteres de anlæg, der har størst betydning for selskabet. Det muliggør bedre investeringer, hvor der kan fokuseres på længere levetid for anlæg, bedre udnyttelse af anlæg og færre investeringer i pumper og pumpestationer over tid, pga. bedre udnyttelse.
• Dokumenteret viden: Drift, vedligehold og investeringer i pumpestationerne tog tidligere afsæt i erfaringer fra dygtige driftsfolk, der kender deres pumpestationer indgående. Udskiftning i medarbejdere, fx grundet generationsskifte, betyder, at der kan gå vigtig viden om anlæg tabt. Data viser historik og udvikling for pumpestationer, der gør det muligt for fagfolk hurtigt at opnå kritisk viden om anlæg uden forudgående kendskab til anlægget.​

​

Samlet set har projektet stillet selskabet i en stærk position for bedre styring af pumpestationer og dermed bedre styring af ledningsnettet. Det giver højere forsyningssikkerhed, der kan differentieres og effektiviseres, færre overløb og miljømæssigt uheldige situationer og en markant bedre økonomi vedr. pumpestationer.